Vi ville gerne have været på Historisk Museum, men de er i gang med en ombygning, så der var lukket.
Vi fandt noget der hed Deutschland Museum på Leipziger Platz som reklamerede med at de bla havde interaktive udstillinger mm.
Det havde de også, men vi synes nu det var en lidt tam omgang.
|
 |
 |
Kursen blev sat mod Checkpoint Charlie.
På vejen kom vi forbi Bethlehemkirchplatz, hvor den Böhmiske
Bethlehemskirke er antydet. Kirken gav i sin tid beskyttelse til
Böhmiske flygtninge.
Nu er omridset af kirken rejst og en kugle "Houseball" ligger ved siden af og viser ting en flygtning kunne bære med sig.
|
Check Point Charlie - et af de mest berømte overgangssteder mellem Øst- og Vest-Berlin under den Kolde Krig.
|
 |
 |
Checkpointet står midt i gaden og er nu udelukkende en turistattraktion.
|
Ved siden af Check Point Charlie finder du Charlie's Beach - et street food område med sandstrand og liggestole.
Vi snuppede lige en gang Bratwurst mit pommes før vi gik videre.
På vej tilbage mod Brandenburger Tor mødte vi Dorte - en af mine
tidligere kollegaer indenfor Skole-teater - og hendes mand. Hyggeligt
lige at få en uventet snak midt i Berlin.
|
 |
 |
Ikke
langt fra Brandenburger Tor ligger Holocaust monumentet - eller
Memorial to the murdered Jews of Europe. En kæmpe "begravelsesplads"
med beton-kister. Virkelig et sted der får een til at stoppe op og
tænke.
|
Brandenburger Tor i solskin.
|
|
 |
Vi ville godt have været inde i Reichtagsbygningen, men der var ikke flere billetter til dagen
Det var så een af de oplevelser man skulle have købt billet til hjemmefra.
|
Vi tog så i stedet tilbage til Berliner Dom, så vi kunne nå ind før de lukkede for adgang.
|
|
 |
Selv om vi efterhånden har set mange kirker og domkirker bliver vi alligevel slået af den storhed og skønhed der er.
|
267 trappetrin senere stod vi så og beundrede udsigten fra kuplen. Som
det ses var vi ikke så højt oppe som i Fernsehturm, men udsigten
fejlede ikke noget.
|
|
 |
Hjemmefra havde vi bestilt plads på restaurant Unsicht Bar - en
restaurant hvor man spiser i komplet mørke og tjenerne er blinde. Det
lød spændende.
Vi havde nok for store forventninger, for det var faktisk en skuffelse.
Hele modtagelsen var stresset og det glas Aperitif vi troede vi skulle
indtage i rolige mørke omgivelser blev serveret i gården i fuld lys.
Spisesalen var kun oplyst af små batterilys så man kunne vænne sig til
mørket, som kom da tjenerne samlede lysene sammen. Det fik folk til at
snakke så meget og så højt at tjenerne flere gange bad folk om at dæmpe
sig.
Menuen skulle være en overraskelse. Det var det også. Det var
overraskende at maden (som smagte godt nok) og vinen (serveret i et
lille glas) og aperitiffen kostede 80€ pr person.
Det blev ikke den sanse-fulde oplevelse vi havde regnet med.
|
Vi sluttede aftenen af med en lille øl på en bar vi fandt på vej hjem.
|
|
