Lørdag den 12. april 2025

Alexanderplatz - KaDeWe - Gedächtniskirche - Potsdamer Platz - Tiergarten - Brandenburger Tor


  Undergrundsstationen lå ikke langt fra hotellet.

Vi havde besluttet at starte med at se Kurfürstendam. Under normale omstændigheder ville det have været let, men der var ombygninger i gang i undergrunden, så nogle linier var lavet om.
  Lone havde hørt, at der skulle være en gevaldig flot chokolade-afdeling i KaDeWe.

Det var der også !

Og en forfærdelig masse andet.
  Der stod ikke noget prisskilt ved denne formel 1 bil, så jeg ved ikke om den kunne købes.

 Pyt - jeg har heller ikke plads til den.
  Gedächtnis kirche - eller resterne af den. Tårnet er ved at blive renoveret.
  Den nye kirke lige ved siden af er virkelig imponerende med de mange blå glasmosaikker.
  Fra Kurfürstendam ville vi til Brandenburger Tor.

Vi bestemte os for at køre til Potsdamer Platz og gå ind gennem Tiergarten og bagom til Brandenburger Tor.
  Det viste sig at der var en masse små hytter med diverse souveniers og mad. Næsten lige som et julemarked.

Vi blev grebet af stemningen og slog os ned.

  Når man sådan går rundt og kigger, kan man altid lige klare en øl og en pølse. Især når vejret er så godt som det var.
  Der var masser af mennesker på pladsen og i en af de små hytter sad en spillemand, så der blev spillet alt fra "Seksdagesvalsen" over "Hvor skal vi sove i nat" og til lidt nyere tysk rap.

  Der var også nogle rester af Muren. Det var der mange steder.

  Det er underligt at tænke på hvordan byen har været delt gennem så mange år. Og hvor stor en indvirkning det har haft på så mange mennesker.
  Vi krydsede ind i Tiergarten. Herlig park midt i storbyen.

Der var blandt andet en søjle med komponister på: Mozart, Haydn og Beethoven.
  Vi så en del dyr i Tiergarten, men de fleste af dem var nu lavet af sten eller metal som denne urokse.

  Lige udenfor parken ligger Det Sovjettiske Krigsmonument til minde om de faldne soldater fra 2. verdenskrig.
  Brandenburger Tor - et at de store monumenter vi har hørt så meget om har set på TV - og nu også i virkeligheden. Imponerende! Og pladsen omkring var rigtig hyggelig.

  Lige til højre når man kom igennem monumentet ligger Den Amerikanske Ambassade.

Jeg ved ikke om der altid er politibevogtning på, men det var der i hvert fald da vi var der.
  Slutningen på dagen skulle være en tur i Berliner Dom, men den var lukket, så det måtte vi vente med.

  Vi havde set at der lå en indisk restaurant Aapka ikke langt fra vores hotel. Der gik vi hen.

Det var en helt ny og hyggelig restaurant med søde og venlige tjenere.

Vi valgte en gang "indisk tapas". Det smagte dælme godt.

(Det skal retfærdigvist siges at luften gik ud af brød-ballonen når man skar i den)

Fredag

Søndag